Hvad siger loven om eftersyn af køleanlæg

I de sidste par år er der kommet en stor mængde ny lovgivning inden for det køletekniske område, og lovgivnings- grundlaget kan være vanskeligt at overskue. Derfor har Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, AKB, udarbejdet denne korte oversigt over gældende regler, der forhåbentlig gør det lidt nemmere at forstå og få en dialog i gang om den aktuelle problemstilling i forhold til det enkelte køleanlæg. Det autoriserede/anerkendte/ISO 9001 certificerede kølefirma er klar med saglig rådgivning på området, og supplerende oplysning kan hentes på www.koeleteknik.dk.

Arbejdstilsynet

Alle køle- og varmepumpeanlæg (et frostanlæg er også et køleanlæg i lovens forstand) på mere end 1 kg kølemiddel, uanset arten af kølemiddel, skal have et årligt eftersyn (lovpligtigt eftersyn). Eftersyn og vedligeholdelse m.v. af køle- anlæg skal udføres af en person, som har fået den fornødne instruktion og øvelse i eftersyn og vedligeholdelse m.v. af den pågældende anlægstype.

Ved anlæg med fyldning større end 2,5 kg kølemiddel skal det årlige eftersyn udføres af en certificeret montør fra et anerkendt/autoriseret/ISO 9001 certificeret kølefirma.

Miljøstyrelsen, Bekendtgørelse 552 om regulering af visse industrielle drivhusgasser

Denne bekendtgørelse omfatter brugen af HFC kølemidler, og fastlægger krav til anvendelsen af HFC kølemidler fra årsskiftet 2006/2007.

Pr. 01. januar 2007 er det ikke tilladt, at installere nye køleanlæg med HFC kølemiddel med kølemiddelfyldninger, i den enkelte kølekreds, der er lig med eller større end 10 kg. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra be- kendtgørelsen. Dispensation skal søges direkte hos Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen, F-Gas forordningen

F-Gas forordningen er en EU forordning og den skal følges af alle medlemslande og omhandler kun HFC kølemidler. Danmark har fået en særregel, der tager udgangspunkt i ”Bekendtgørelse 552 om regulering af visse industrielle driv- husgasser”, der omfatter max. kølemiddelfyldning. Derudover er der ingen særregler for Danmark.

De vigtigste bestemmelser i denne forordning, og som er trådt i kraft, er periodiske eftersyn med følgende terminer:

a) anvendelser, der indeholder 3 kg fluorholdige drivhusgasser eller derover, kontrolleres mindst en gang hver tolvte måned, dog ikke anlæg eller udstyr med hermetisk lukkede systemer, der er mærket som sådan og indeholder mindre end 6 kg fluorholdige drivhusgasser

b) anvendelser, der indeholder 30 kg fluorholdige drivhusgasser eller derover, kontrolleres mindst hver sjette måned

c) anvendelser, der indeholder 300 kg fluorholdige drivhusgasser eller derover, kontrolleres mindst hver tredje måned.

Anlæg skal kontrolleres for lækage senest en måned efter, at en lækage er blevet repareret for at sikre, at reparatio- nen har været effektiv.

• Operatørerne af de anvendelser, der indeholder 300 kg fluorholdige drivhusgasser eller derover, skal installere lækagedetektionssystemer. Disse lækagedetektionssystemer kontrolleres mindst en gang hver tolvte måned for at sikre, at de fungerer tilfredsstillende. Terminerne for anlæg over 30 kg kan halveres, hvis der er installeret et passende lækagedetektionssystem. Forordningen gælder for både nye og gamle anlæg.

Andre forhold

Periodisk eftersyn

Visse trykbeholdere skal have periodisk eftersyn, der udføres af et Inspektionsorgan, der er et Tredjepartsorgan, som er akkrediteret til den pågældende kontrolopgave.

Der kan være flere regler, som relaterer til den enkelte anlægstype, der skal overholdes. Dette vil kølefirmaet tage højde for ved tilbudsgivning eller i forbindelse med fastlæggelsen af anlægsløsning.

Kommuner

Visse kommuner, bl.a København, har forskrifter for eftersyn af køleanlæg. Tal med dit kølefirma om det – de kan hjælpe med nærmere information.